TEACHING CHILDREN AND YOUNG PEOPLE TO TRANSFORM CITIES THROUGH COMMUNITY AND DATA-DRIVEN METHODS (COMMUNITY DRIVE)

Forskningstema

Børn, unge og fremtidens uddannelse (IKT som enabler af connected societies).

Resumé

Community Drive er et teknisk og humanistisk forsknings- og udviklingsprojekt med fokus på uddannelse, læring og samproduktion af viden.

Projektets vision er gennem teknisk og humanistisk samarbejde at skabe modeller for, at børn og unge fagligt kan deltage i løsningen af fremtidige samfundsudfordringer ved at blive en aktiv og bidragende del af forsknings- og udviklingsindsatsen. Ambitionen er at blive et flagskib i AAUs strategiske fokus på ‘Viden for verden’, idet de nye modeller til uddannelse, vidensproduktion og forskningspartnerskaber kan anvendes internationalt til at adressere urbane og sociale udfordringer.

Projektet sigter mod nybrydende viden inden for ‘community driven science’ samt at bidrage med viden om, hvordan ‘design thinking’ kan anvendes som tilgang til indlæring af ‘21st century skills’. Ydermere bidrager projektet med viden om brugerdreven big data og Internet of Things i forbindelse med intelligent og socialt ansvarlig byfornyelse. 

Projektet foregår i samarbejde mellem Københavns Kommune, lokale skoler og AAU. Det sigter mod at involvere elever, lærere, forskere, og andre fagfolk i byudvikling af den nordvestlige del af København, hvor unge bliver medproducenter af viden i omdannelsen af deres lokalsamfund. Projektet tager en integreret tværfaglig tilgang til samarbejde, da det kombinerer såkaldt ‘levede data’ om byen - som opfattet eller målt af de unge deltagere - med forskellige typer af data fra kommunen som grundlag for at udvikle modeller til at transformere byen.

Forskere fra tre fakulteter og fem institutter ved AAU deltager i projektet.